Hvad er diabetes?

Der er flere typer af diabetes, som virker forskelligt i kroppen. Diabetes er ikke en nyopdaget sygdom, men har været kendt af lægevidenskaben i mange, mange år.

Diabetes er den almindelige betegnelse for en række stofskiftesygdomme, hvor kroppen enten ikke længere producerer insulin eller ikke udnytter den producerede insulin effektivt. Det er en almindelig sygdom som kendetegnes ved et højt blodsukkerniveau. Diabetes kaldes også ’diabetes mellitus’ - hvor diabetes kommer fra græsk og refererer til overdreven tørst og vandladning, mens mellitus er latin for honning og skyldes, at urin hos mennesker med diabetes indeholder sukker og derfor er sød.

Diabetes ændrer den måde, din krop forbruger mad på

Nøglen til diabetes er insulin - insulin har nemlig til opgave at hjælpe glukose (sukker) med at komme ud i kroppens celler, hvor det bliver brugt til at danne energi. Det, der kendetegner diabetes, er en total eller delvis mangel på insulinproduktion i kroppen. De mest udbredte former for diabetes er type 1-diabetes og type 2-diabetes. I begge tilfælde er der problemer med at transportere sukkeret ud af blodet og ind i cellerne, hvor det fungerer som kroppens primære brændstof.

Symptomer og komplikationer

Symptomer på diabetes er:

hyppig vandladning
ekstrem tørst og/eller sult
vægttab
træthed
følelsesløshed
sår der heler dårligt
oftere infektioner

At lære, hvordan man håndterer sin diabetes, er nøglen til behandling. En dårlig diabetesregulation kan øge risikoen for:

hjertesygdomme
forhøjet blodtryk
slagtilfælde
nyresygdom
tandkødsproblemer
nedsat syn eller blindhed
infektioner i fødder og ben

Hvor udbredt er diabetes?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO lider mere end 180 millioner mennesker verden over af diabetes. Af disse har 90 % type 2-diabetes, mens 10 % har type 1-diabetes.

Der er tre hovedtyper af diabetes:

Type 1-diabetes

Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, som behandles med insulin. Injektionerne skal gives hver dag, og de fleste mennesker har behov for flere injektioner om dagen for at kunne kontrollere deres blodsukker. Type 1-diabetes opstår, når en "autoimmun reaktion" ødelægger betacellerne i bugspytkirtlen. Autoimmun reaktion betyder, at kroppen producerer antistoffer mod sine egne celler. Det betyder, at bugspytkirtlen holder op med at producere insulin eller ikke kan producere tilstrækkeligt. Behandlingen er derfor daglige insulininjektioner kombineret med sund kost og regelmæssig motion.

Typiske symptomer på type 1-diabetes er:

hyppig vandladning
ekstrem tørst
sukker i urinen
en kropslugt af acetone
træthed, svaghed og døsighed
overdrevet vægttab på kort tid uden nogen åbenlys grund.

Selv om man endnu ikke ved, hvad type 1-diabetes skyldes, kender man forskellige faktorer, som øger risikoen for sygdommen. Det kan bl.a. være etnisk baggrund eller race (hyppigere blandt personer af kaukasisk afstamning, f.eks. europæere) og forældre med type 1-diabetes. Type 1-diabetes rammer oftest personer under 20 år og blev tidligere kaldt for juvenil diabetes eller insulinkrævende diabetes.

Type 2-diabetes

Type 2-diabetes er en betegnelse for flere forskellige sygdomme med forskellige årsager og sværhedsgrader. Det er den mest udbredte form for diabetes. Ofte kan personer med type 2-diabetes stadig producere insulin i bugspytkirtlen, men insulinen bliver ikke udnyttet effektivt af kroppen. Mange mennesker lever med type 2-diabetes ved at spise sundt og dyrke regelmæssig motion. Overvægtige kan ofte få det bedre ved at tabe sig, spise sundt og dyrke motion. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver mange mennesker nødt til at supplere med tabletter og insulin.

Type 2-diabetes er langt mere udbredt end type 1-diabetes. Selv om man ikke ved, hvad der er skyld i type 2-diabetes, kender man en række faktorer som giver øget risiko for sygdommen. Det drejer sig bl.a. om:

diabetes i familien
overvægt
alder (over 45 år)
etnisk baggrund eller race (hyppigst blandt personer af indiansk, grønlandsk, afrikansk, latinamerikansk eller asiatisk afstamning)
at have født store børn på over fire kilo
glukoseintolerance

Symptomerne for type 2-diabetes er de samme som for type 1-diabetes. Nogle mennesker oplever desuden snurren i hænder eller fødder eller oplever, at sår og blå mærker er længere tid om at hele, eller de får infektioner i tandkødet eller blæren. Type 2-diabetes blev tidligere kaldt aldersdiabetes eller gammelmandssukkersyge.

Svangerskabsdiabetes

Svangerskabsdiabetes er en midlertidig sygdom, som opstår under graviditet. Nedsat insulinfølsomhed (insulinresistens), som er hormonelt betinget, er skyld i, at nogle kvinder udvikler diabetes under graviditeten. Sygdommen forsvinder ofte igen efter fødslen, men kan komme tilbage senere i livet. Svangerskabsdiabetes rammer 2- 4 % af alle gravide og giver øget risiko for, at både mor og barn senere hen får diabetes. Behandling omfatter sund kost, fysisk aktivitet og i mange tilfælde insulinbehandling.