Hvad sker der i kroppen, når man har diabetes?

Kroppen har brug for insulin for at fungere ordentligt. Diabetes rammer en række funktioner i kroppen.

Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Alle mennesker har brug for insulin til at transportere glukose (sukker) fra blodet ud i kroppens celler, hvor det bliver til energi. Når vi spiser, nedbryder fordøjelsen madens kulhydrater, som bliver til glukose, der dernæst optages af blodet i tyndtarmen. Mennesker med diabetes producerer kun lidt eller slet ingen insulin.

Hvis kroppens insulin virker, som den skal, falder og stiger glukoseniveauet i takt med, at insulinen transporterer glukosen ud i cellerne for at producere energi.

Insulin er den nøgle, der åbner cellerne, så glukosen kan komme ind.

Personer med diabetes producerer lidt eller slet ingen insulin. Nøglen, som skal åbne cellerne, fungerer ikke, og derfor ophobes glukosen i blodet.

Type 1-diabetes

Personer, som lider af type 1-diabetes, producerer meget lidt eller slet ingen insulin. Cellerne i bugspytkirtlen er blevet ødelagt, og derfor holder kroppen op med at danne insulin. Præcis hvorfor det sker, ved man ikke, men en mulig årsag kan være, at kroppens naturlige forsvarssystem, immunforsvaret, ødelægger det insulinproducerende væv, som om det var et fremmedlegeme. En række ukendte faktorer er sandsynligvis med til at sætte sygdommen i gang hos personer, som er arveligt disponeret.

Omkring 10 % af alle personer med diabetes har type 1-diabetes. Personer med type 1-diabetes har behov for daglige insulininjektioner til at afstemme deres mad og fysiske aktivitet. Type 1-diabetes kommer pludseligt med symptomer som kvalme, opkast og mavesmerter og opstår som regel hos unge under 20 år.

Type 2-diabetes

Personer med type 2-diabetes producerer ikke tilstrækkeligt insulin, eller også fungerer den producerede insulin ikke optimalt og kan ikke transportere glukosen ind i kroppens celler. Når insulinen ikke fungerer, som den skal, bruges også betegnelsen "nedsat insulinfølsomhed" eller "insulinresistens". Det får glukosen til at ophobe sig i blodet, hvilket kan føre til hyperglykæmi (for højt blodsukker).

Type 2-diabetes er den mest udbredte form for diabetes og udgør omkring 90 % af alle diabetestilfælde. Overvægtige over 45 år, personer der har nære familiemedlemmer med diabetes og folk af indiansk, grønlandsk, afrikansk eller latinamerikansk afstamning har størst risiko for at udvikle type 2-diabetes.