Hormonerne styrer

Gennem de år, hvor kvinden kan føde børn, har hun regelmæssige menstruationer. Disse styres af hormoner. Menstruationscyklus inddeles i to faser. I den første fase, som vi kalder proliferations- eller østrogen-fasen, afgiver hypofysen det overordnede hormon FSH (follikel stimulerende hormon). FSH stimulerer æggestokken til at modne æg og til dannelsen af follikler omkring disse æg. Follikler består af celler, som ligger uden om det æg, der er under modning. Disse celler er ansvarlige for dannelsen af det kvindelige kønshormon østrogen. Østrogen påvirker mange organer i kroppen, bl.a. slimhinden i livmoderen, som vokser (prolifererer).

Når kvinden nærmer sig midten af en menstruationscyklus, afgiver hypofysen et andet overordnet hormon – LH, som får folliklen i æggestokken til at briste og afgive sit æg. Denne ægløsning markerer overgangen til anden halvdel af menstruationscyklus, som vi kalder sekretions- eller progesteron-fasen.
De celler, som før udgjorde folliklen, omdannes efter ægløsningen til det gule legeme. Cellerne i det gule legeme danner både østrogen og progesteron. Progesteronet (det andet kvindelige kønshormon) påvirker også en række organer, bl.a. slimhinden i livmoderen, så denne modnes og bliver klar til at modtage et eventuelt befrugtet æg.

Sker der ingen befrugtning, vil det gule legeme forsvinde, og hormonproduktionen ophører. Det er den faldende hormonproduktion, som er ansvarlig for, at slimhinden i livmoderen afstødes, og kvinden får menstruation.

En kvinde danner i løbet af en måned omkring 1000 æg, hvoraf kun et får lov at modne. Når der ikke er flere æg, kan der ikke dannes flere follikler. Uden follikler kan kvinden ikke danne østrogen og progesteron i æggestokkene, og kvinden vil derfor gå i overgangsalder.