Behandling af diabetes

Med viden, sund mad, motion og medicin samt hjælp fra sundhedspersonale kan personer med type 1- og type 2-diabetes i dag leve et aktivt liv og undgå diverse følgesygedomme.
 

Mad

Man behøver ikke at være på en streng diæt for at spise sundt. Når du har diabetes, er det dog vigtigt at holde øje med, hvad du spiser, hvor meget du spiser, og hvor lang tid der går mellem måltiderne.
 

Motion

Sundhedsstyrelsen anbefaler børn og voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Vi ved i dag, at insulin fungerer bedre, når man dyrker regelmæssig motion. Motion er desuden med til at give energi og gøre dig stærkere så du bedre kan modstå sygdomme. Endelig er motion også vigtigt, hvis du har brug for at tabe dig.
 

Medicin

Type 1-diabetes skal behandles med insulin, som i dag er en sikker og nem behandling. De nyeste insulinpenne har gjort det næsten smertefrit og enkelt at injicere, og de fylder ikke meget mere end en kuglepen.

Type 2-diabetes udvikler sig mere langsomt end type 1-diabetes. Mange mennesker kan derfor holde sit blodsukker i kontrol med sund mad og motion. Hvis sygdommen udvikler sig, kan det være nødvendigt at behandle med tabletter, GLP-1 og senere insulin. Det er din læge, der afgør hvilken medicin og dosis der passer til dig.
 

Insulinbehandling

Langtidsvirkende, hurtigtvirkende, blandingsinsulin og tabletbehandling er de fire grundlæggende behandlingsformer, du kan læse om her.

Type 1-diabetes behandles i dag oftest både med hurtigtvirkende insulin (som måltidsinsulin) og med langtidsvirkende insulin (som basisinsulin).

Behandlingen af type 2-diabetes sker traditionelt med langtidsvirkende tabletter, der stimulerer til insulinfrigivelse. Med tiden kan det dog blive nødvendigt at tabletbehandlingen suppleres med - eller afløses af insulin.

Den medicinske behandling er individuel, både i forhold til dosis og antal gange man skal tage den.
 

Langtidsvirkende insulin

Insulin med lang virkningstid anvendes som basisinsulin, og tages ofte om morgenen og til natten. Formålet med denne insulin er at dække det grundlæggende behov for insulin. Om dagen suppleres langtidsvirkende insulin med korttidsvirkende måltidsinsulin.

Det langtidsvirkende insulin, der anvendes i dag er bl.a. langtidsvirkende human insulin. Forskerne har også lavet flere langtidsvirkende insulinanaloger med endnu længere virkningstid, hvor effekten passer endnu bedre til diabetikerens basis insulinbehov.
 

Hurtigtvirkende insulin

Der findes hurtigtvirkende humaninsulin og hurtigtvirkende insulinanaloger. Insulinanalogerne har både en hurtigere virkning og en kortere virkningstid, og de omtales derfor som ekstra hurtigtvirkende insulin.

Fordelene ved det ekstra hurtigtvirkende insulin er, at det kan tages direkte i forbindelse med måltider. Humaninsulin har den bedste effekt, hvis injektionen tages 30 minutter før måltidet.

Mange diabetikere oplever en øget fleksibilitet med ekstra hurtigtvirkende insulin, med samme eller forbedret langtidskontrol af deres diabetes.
 

Behandling med blandingsinsulin

Ved at blande et hurtigtvirkende og et langtidsvirkende insulin får man "Blandingsinsulin". Dette blandede insulin tages normalt to gange om dagen, morgen og aften. Den mest anvendte blanding er 30% korttidsvirkende og 70% langtidsvirkende insulin.
 

Tabletbehandling

Behandlingen af type 2-diabetes sker traditionelt med langtidsvirkende tabletter, der stimulerer til insulinfrigivelse. For at undgå hypoglykæmi er det nødvendigt at indtage meget regelmæssige måltider. Hvis type 2-diabetikeren springer et måltid over, betyder det en øget risiko for lave blodsukkerværdier.

Den seneste tilføjelse til tabletbehandlingen af type 2-diabetes er en korttidsvirkende tablet, som frigør insulinet, og som indtages i forbindelse med måltider, hvor personen med type 2-diabetes har brug for det. Vedkommende kan da selv styre antallet af måltider. Undersøgelser har vist, at de, som anvender måltidstabletter, oplever en øget fleksibilitet. Desuden ses en forbedret blodsukkerkontrol og lavere blodsukker efter måltiderne, og i gennemsnit ses ingen vægtøgning.
 


 

Opdateret: 18. maj 2016


Se video om diabetes her

Læs også om Novo Nordisk Changing Diabetes projekter her