Typer af diabetes

Diabetes er den almindelige betegnelse for en række stofskiftesygdomme, hvor kroppen enten ikke længere producerer insulin eller ikke udnytter den producerede insulin effektivt. Det er en almindelig sygdom som kendetegnes ved et højt blodsukkerniveau. Diabetes kaldes også ’diabetes mellitus’ - hvor diabetes kommer fra græsk og refererer til overdreven tørst og vandladning, mens mellitus er latin for honning og skyldes, at urin hos mennesker med diabetes indeholder sukker og derfor er sød.
 

Der er tre hovedtyper af diabetes:
 
Type 1-diabetes

Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, som behandles med insulin. Injektionerne skal gives hver dag, og de fleste mennesker har behov for flere injektioner om dagen for at kunne kontrollere deres blodsukker. Type 1-diabetes opstår, når en "autoimmun reaktion" ødelægger betacellerne i bugspytkirtlen. Autoimmun reaktion betyder, at kroppen producerer antistoffer mod sine egne celler. Det betyder, at bugspytkirtlen holder op med at producere insulin eller ikke kan producere tilstrækkeligt. Derfor er de daglige insulininjektioner nødvendige - kombineret med sund kost og regelmæssig motion.
 

Typiske symptomer på type 1-diabetes er:
  • hyppig vandladning
  • ekstrem tørst
  • sukker i urinen
  • en kropslugt af acetone
  • træthed, svaghed og døsighed
  • overdrevet vægttab på kort tid uden nogen åbenlys grund

Selv om man endnu ikke ved, hvad type 1-diabetes skyldes, kender man forskellige faktorer, som øger risikoen for sygdommen. Det kan bl.a. være etnisk baggrund (type 1-diabetes ses hyppigere blandt personer af kaukasisk afstamning f.eks. europæere) og hvis du har forældre med type 1-diabetes. Type 1-diabetes rammer oftest personer under 20 år og blev tidligere kaldt for 'juvenil diabetes' eller 'insulinkrævende diabetes'.
 

Type 2-diabetes

Type 2-diabetes er en betegnelse for flere forskellige sygdomme med forskellige årsager og sværhedsgrader. Det er den mest udbredte form for diabetes. Ofte kan personer med type 2-diabetes stadig producere insulin i bugspytkirtlen, men insulinen bliver ikke udnyttet effektivt af kroppen. Mange mennesker lever med type 2-diabetes og kan regulere blodsukkeret ved at spise sundt og dyrke regelmæssig motion. Overvægtige kan ofte få det bedre ved at tabe sig, spise sundt og dyrke motion. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan det blive nødvendigt at starte behandling med tabletter og insulin.
 

Type 2-diabetes er langt mere udbredt end type 1-diabetes. Selv om man ikke ved, hvad der er skyld i type 2-diabetes, kender man en række faktorer som giver øget risiko for sygdommen. Det drejer sig bl.a. om:
  • diabetes i familien
  • overvægt
  • alder (over 45 år)
  • etnisk baggrund (hyppigst blandt personer af indiansk, grønlandsk, afrikansk, latinamerikansk eller asiatisk afstamning)
  • fødsel af store børn (over fire kilo)
  • glukoseintolerance

Symptomerne for type 2-diabetes er de samme som for type 1-diabetes. Nogle mennesker oplever desuden snurren i hænder eller fødder eller oplever, at sår og blå mærker er længere tid om at hele, eller de får infektioner i tandkødet eller blæren. Type 2-diabetes blev tidligere kaldt 'aldersdiabetes' eller 'gammelmandssukkersyge'.
 

Graviditetsdiabetes

Nedsat insulinfølsomhed (insulinresistens), som er hormonelt betinget, er skyld i, at nogle kvinder udvikler diabetes under graviditeten. Sygdommen forsvinder ofte igen efter fødslen, men kan komme tilbage senere i livet. Graviditetsdiabetes rammer 2- 4 % af alle gravide og giver øget risiko for, at både mor og barn senere hen får diabetes. Behandlingen omfatter sund kost, fysisk aktivitet og i mange tilfælde også behandling med insulin.
 


 

Opdateret: 18. maj 2016


Se video om insulin her