Symptomer og gener

Der er stor forskel på, hvordan overgangsalderen/klimakteriet forløber hos kvinder. Symptomerne kan variere i både styrke og varighed.  Overgangsalderen er ikke en sygdom, men faldet i østrogenniveauet er blandt andet årsag til:

  • hedestigninger og natlige svedeture
  • tørhed i skeden
  • hyppige urinvejsinfektioner og evt. inkontinens
  • Påvirkning på knogler og kredsløb (risiko for osteoporose og blodpropper)
     
Vaginal tørhed

Vaginal tørhed er en stor gene for mange kvinder i og efter overgangsalderen. De hyppigste symptomer er kløe, svie, irritation og smerter ved samleje.

Kvinder forbinder ofte ikke deres seksuelle problemer med vaginal tørhed og undlader derfor at tale med deres læge om dette emne.

Vaginal tørhed kan behandles med lokale østrogener, derfor behøver ingen kvinder at leve med disse problemer.
 

Hjerte- karsygdomme

En af de hyppigste dødsårsager blandt kvinder i de industrialiserede lande skyldes bl.a. hjerte- karsygdomme. En del af de identificerede risikofaktorer er relateret til ændringen af de kvindelige hormoner under klimakteriet.

En sund livsstil med regelmæssig motion og sund kost kan hjælpe kvinder med at forebygge disse sygdomme.
 


 

Opdateret: 04. august 2017