Novo Nordisk har i en kortere periode haft udfordringer med at levere hætteglas med det hurtigtvirkende insulin NovoRapid® til vores grossister.

Derfor er hætteglas med 10 ml. injektionsvæske kommet i restordre, og det har resulteret i, at insulinen midlertidigt er udgået af apotekenes it-system, hvilket er normal praksis. 

Det er imidlertid fortsat muligt at købe hætteglas med NovoRapid®. Det forudsætter blot, at apotekerne håndterer købet manuelt.

Hvis apoteker ikke har hætteglassene på lager, kan de kontakte Nomeco og TMJ. 

Vi er dog bekendt med, at der desværre er eksempler på kunder, som har oplevet, at de ikke har kunnet købe insulinen på apotekerne. Det beklager vi naturligvis.

Vi arbejder ihærdigt på at løse forsyningsproblemerne, så hætteglas med NovoRapid® igen vil optræde i apotekernes system, og vi forventer, at situationen vil være normaliseret i slutningen af maj 2022.