Laborantpraktikant

Bliv laborantpraktikant: en verden af muligheder.

Vi har fingeren på pulsen, og vi er i konstant udvikling. Vil du være en del af os? Bliv laborantpraktikant hos Novo Nordisk. 

På denne side har du mulighed for at lære mere om Novo Nordisk, uddannelsen og møde nogle af vores elever, som kan give dig et indblik i hverdagen hos os. 

Vi sørger for, at din læretid bliver et godt springbræt for din videre karriere.

Hvem er du?

Som laborantpraktikant forventer vi, at du har gå-på-mod og kan arbejde systematisk og struktureret samt vil bidrage til et engageret team, der brænder for at skabe gode resultater. Det er et krav, at du har taget en teoretisk uddannelse fra laborantskolen. Og det er vigtigt, at du har en naturlig interesse for kemi, fysik og biologi og har lyst til praktisk laboratoriearbejde.

Hvad laver en laborantpraktikant?

Som laborant har man virkelig indflydelse. Du kan nemlig ikke finde mange ting, som ikke først har været igennem en grundig analyse i et laboratorium. Fødevarer, medicin, helseprodukter og meget mere - alt har været gennemtestet.

For vores og din sikkerheds skyld skal disse varer nemlig testes grundigt. Mange af de områder laboranter beskæftiger sig med står højt på dagsordenen både i medierne og blandt almindelige mennesker. Tænk bare på DNA-analyser og genteknologi.

Fremtidsmuligheder

Som udlært laborant er der mange jobmuligheder. Dine arbejdsopgaver kan variere meget inden for eksempelvis forskning, databehandling eller kvalitetskontrol. Hos Novo Nordisk har du gode muligheder for at skifte afdeling og få nye opgaver og udfordringer. Du har også mulighed for at videreuddanne dig, og laborantuddannelsen giver merit på visse videregående uddannelser.