Den seneste tid har der været en omfattende offentlig debat om brugen af GLP-1-RA med tilskud i Danmark. En del af debatten har omhandlet en kritik af, at medicinen i høj grad ikke er blevet udskrevet indenfor den nuværende tilskudsklausul og dermed benyttet irrationelt.
I kølvandet af denne kritik har Medicintilskudsnævnet i sin
revurdering af tilskudsstatus for diabeteslægemidler foreslået at
fratage det klausulerede tilskud til GLP-1-RA.
Novo Nordisk Danmark har som en del af revurderingsprocessen
indsendt et høringssvar til Lægemiddelstyrelsen, der blandt andet
indeholder en ny analyse leveret af Sundhedsdatastyrelsen.
De nye data viser, at GLP-1-RA i høj grad udskrives indenfor den nuværende tilskudsklausul og benyttes rationelt, selv blandt patienter der starter tidligt op i behandling med GLP-1-RA. (Se tabel 1-5, som kan tilgås her).
Her kan man samtidig se, at der er store forskelle mellem brugere af GLP-1-RA, som hhv. får tilskud, eller som har 100% egenbetaling ved opstart af behandlingen. Novo Nordisk Danmark vurderer ud fra analysen, at 91 procent af de patienter som i 2022 fik udskrevet GLP-1-RA må anses for at være indenfor nuværende tilskudsklausuler. Det tal stiger i første halvdel af 2023 til 92 procent af alle patienter.
Nye data for 2023 bekræfter fortsat rationelt brug af GLP-1 i Danmark
Igennem de sidste måneder har der været en øget efterspørgsel af receptpligtige lægemidler til behandling af svær overvægt I Danmark, både fra private og offentlige aktører. I forbindelse hermed ønsker Novo Nordisk at tydeliggøre vores position i forhold til brug af receptpligtige lægemidler til behandling af svær overvægt: Novo Nordisk opfordrer til at receptpligtig medicin bruges indenfor den godkendte indikation. Ligeledes tager Novo Nordisk afstand fra enhver form for reklame rettet direkte mod offentligheden i Danmark.
I Novo Nordisk gør vi vores bedste for at sikre, at patienter og
læger er oplyst omkring den korrekte brug af receptpligtige
lægemidler. Vi opfordrer derfor til at kontakte Styrelsen for
Patientsikkerhed, hvis man bliver opmærksom på behandlingssteder,
som man vurderer har et uansvarligt brug af receptpligtige lægemidler
til behandling af svær overvægt. Styrelsen for Patientsikkerhed kan
også kontaktes, hvis man bliver opmærksom på reklame og markedsføring
af vægttabsbehandling til offentligheden, der virker urigtig,
vildledende eller har urimelige og mangelfulde angivelser.
Her kan du se vores ledige stillinger. Du kan søge specifikt inden for bestemte arbejdsområder eller lande. Du kan også oprette en jobagent eller kandidatprofil.