Grundlæggerne

Novo Nordisk grundlæggere - August og Marie Krogh (1874 - 1949) (1874 - 1943)

  

August og Marie Krogh

Historien om Nordisk Insulinlaboratorium begyndte en efterårsdag i 1922, da det danske ægtepar August og Marie Krogh ankom med skib til USA. August Krogh var professor ved Københavns Universitet og havde i 1920 modtaget nobelprisen i fysiologi. Ægteparret var inviteret til USA af forskere fra Yale University, som havde bedt August Krogh rejse rundt i landet og forelæse om sin medicinske forskning.

På rejsen gennem USA hørte ægteparret dagligt om diabetikere, som blev behandlet med insulin – et hormon, som i 1921 blev opdaget af de to canadiske forskere Banting og Best. Behandlingen interesserede især Marie Krogh. Hun var læge og havde erhvervet den medicinske doktorgrad i 1914 som den fjerde kvinde i Danmark. Hun både forskede og havde egen praksis, hvor der var flere patienter med type 1-diabetes. Marie Krogh havde selv type 2-diabetes. Det var Marie, der foreslog, at hendes mand kontaktede University of Toronto, hvor det første livreddende insulinekstrakt var blevet produceret.

Tilladelse til at fremstille insulin

Under opholdet i USA skrev August Krogh til professor Macleod, som var leder af det institut i Toronto, hvor det første insulinekstrakt var blevet fremstillet.

Brevet blev positivt besvaret, og efter et møde i Toronto vendte ægteparret hjem til København i december 1922 med tilladelse til at producere og sælge den livsvigtige insulin i Skandinavien. August Krogh grundlagde virksomheden Nordisk Insulinlaboratorium i partnerskab med den danske læge Hans Christian Hagedorn og med finansiel støtte fra den danske apoteker August Kongsted.

  

Novo Nordisk grundlæggere - Hans Christian Hagedorn (1888–1971)

  

Hans Christian Hagedorn

Marie Krogh skrev følgende i et brev fra USA til sin kollega i København, dr. Hans Christian Hagedorn, der sammen med farmaceut Norman Jensen havde udviklet en meget præcis metode til måling af blodsukker: "Da jeg tænker mig, at De… vil være interesseret i dette præparat, har jeg faaet min Mand til at skrive til Dr. Macleod i Toronto og spørge ham, om det var muligt at faa Fremstillingsmetoden, saaledes kunde blive muligt for Dem at gøre Forsøg med preparatet i Danmark." Hagedorn syntes godt om ideen.

Den første insulin

Dagen efter ægteparret Kroghs hjemkomst til København besluttede August Krogh og Hans Christian Hagedorn, at der var brug for intensiv forskning. De første eksperimenter fandt sted i Hagedorns villa og hos Krogh på Dyrefysiologisk Laboratorium, og allerede den 21. december 1922 lykkedes det de to mænd at udskille en lille mængde insulin fra en okses bugspytkirtel. Krogh og Hagedorn var begejstrede. I foråret 1923 blev de første patienter behandlet med insulin, som var fremstillet af Krogh og Hagedorn.

Hagedorn opgav sin lægegerning for at blive leder af laboratoriet, som fik navnet Nordisk Insulinlaboratorium. Samtidig begyndte de at markedsføre det første skandinaviske insulinprodukt, Insulin Leo. Firmaet Nordisk Insulinlaboratorium var dermed en realitet, og 1923 betragtes i dag som det år, hvor Novo Nordisk blev etableret.

En honorær doktorgrad

I 1932 grundlagde Hans Christian Hagedorn og August Krogh det prestigefyldte Steno Memorial Hospital, et forsknings- og behandlingscenter for mennesker med diabetes. I 1936 opdagede Hagedorn og Norman Jensen protamin, et stof som kunne forlænge virkningen af insulin. Denne opdagelse blev hyldet som en sensation.

Protamin blev senere tilsat en insulin, som bærer Hagedorns navn: Neutral Protamine Hagedorn, eller NPH-insulin, som blev udviklet på Nordisk Insulinlaboratorium i 1946. Og i 1978 blev et forskningsanlæg på Steno Memorial Hospital også opkaldt efter ham: Hagedorn Research Laboratory.

For at markere 50-årsdagen for opdagelsen af insulin var Hagedorn blandt de forskere, der skulle modtage honorære doktorgrader fra University of Toronto, hvor insulin blev opdaget i 1921. Hagedorn døde i 1971 - før han kunne modtage den ære. 

  

Novo Nordisk grundlæggere - August Kongsted (1870-1939)

  

August Kongsted

Apotekeren August Kongsted, ejer af den farmaceutiske virksomhed Løvens kemiske Fabrik (Leo Pharmaceutical Products), leverede den økonomiske støtte, der gjorde det muligt at etablere Nordisk Insulinlaboratorium i 1923.

August Kongsted blev i december 1922 kontaktet af August Krogh og Hans Christian Hagedorn, som havde brug for penge til at udføre insulinforskning. Kongsted tilbød at betale for forskningen og hjælpe med at starte en produktion. Han stillede dog som betingelse, at de kaldte deres første insulinprodukt ’Leo’ – det latinske ord for løve.

Eksperimenterne blev påbegyndt, og i foråret 1923 kunne Krogh og Hagedorn markedsføre Insulin Leo, det første insulinprodukt i Skandinavien. Selskabet blev konstrueret som en selvejende institution i 1924, og på dette tidspunkt blev Kongsted en del af ledelsen sammen med Hagedorn og Krogh.

  

Novo Nordisk grundlæggere - Harald and Thorvald Pedersen (1887-1961) (1887-1966)

  

Harald og Thorvald Pedersen

Da Krogh og Hagedorn begyndte produktionen af insulin på Nordisk i 1923, var de enige om, at Harald Pedersen var den rette mand til at bygge maskinerne til deres insulinproduktion. Harald Pedersen, som oprindeligt var uddannet smed og blev maskinist, var et usædvanligt opfindertalent. Efter en arbejdsulykke hvor han mistede det ene øje, havde han arbejdet for Krogh i en årrække som leder af det mekaniske værksted på Dyrefysiologisk Laboratorium. Haralds bror, Thorvald Pedersen, var farmaceut og havde arbejdet på Dansk Soyakagefabrik, da han i efteråret 1923 blev ansat af Nordisk til at analysere de kemiske processer i insulinfremstillingen.

De to brødres arbejde for Nordisk varede dog ikke ret længe. Thorvald Pedersen og Hagedorn kom ikke godt ud af det sammen, og i april 1924 kulminerede det med, at Hagedorn fyrede ham. Af loyalitet over for sin bror besluttede Harald Pedersen at opsige sin stilling hos Krogh, selv om han godt kunne lide at arbejde for ham.

Brødrene går selv igang

De to brødre besluttede at forsøge selv at fremstille insulin. Brødrene supplerede hinanden godt, og i foråret 1924 lykkedes det dem at fremstille et holdbart, flydende insulinprodukt, som de kaldte Insulin Novo. Samtidig konstruerede Harald Pedersen en speciel injektionssprøjte – Novosprøjten – som sikrede patienterne mere bekvemme og korrekt afmålte insulinindsprøjtninger. Brødrene var klar til at markedsføre deres produkter, men de var ikke sikre på, at de kunne klare markedsføringen alene. De henvendte sig derfor til Nordisk for at tilbyde et samarbejde. Krogh og Hagedorn afviste imidlertid forslaget, hvorefter brødrene valgte at klare opgaven selv.

Brødrene døbte deres virksomhed Novo Terapeutisk Laboratorium, og den 16. februar 1925 sendte de et introduktionsbrev til danske apotekere, hvori de meddelte, at Insulin Novo og Novosprøjten var bragt i handelen. Grundlæggelsen af Novo er fastlagt til denne dato.

 

Opdateret: 27. juli 2018