Mandag den 22. maj havde Deadline på DR en udsendelse om svær overvægt. I studiet var Camilla Sylvest, som er koncerndirektør i Novo Nordisk og Bolette Friderichsen, som er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Umiddelbart efter udsendelsen offentliggør DR en nyhed, hvor der står ”Deadline ringede, og morgenen efter landede der et tilbud fra Novo Nordisk”. Samtidig offentliggør DR på sociale medier, at ”Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen, har i længere tid udtrykt bekymring for den store efterspørgsel af Novo Nordisk nye slankemedicin. Men da Deadline ville have både hende og Novo i studiet, kom der pludselig et tilbud”.

Det er naturligvis helt og aldeles usandt, hvad DR insinuerer. Novo Nordisk har ikke forsøgt at købe en kritiker til tavshed, og henvendelsen til Bolette Friderichsen har intet at gøre med henvendelsen fra Deadline.

Det er helt almindelig praksis i lægemiddelbranchen, at man har løbende kontakt til læger og sundhedspersonale og betaler dem et fair vederlag for deres arbejde. Denne form for samarbejde er reguleret af både myndighederne og det etiske nævn for industrien (ENLI). Novo Nordisk har interesse i at modtage rådgivning fra lægefagligt personale, og det har som sagt intet at gøre med et interview i Deadline.

Novo Nordisk har på egen foranledning lagt kontrakten til Bolette Friderichsen frem til medier og offentligheden. Den kan ses her. Den pharmaceutiske industri opererer under strenge branche-etiske regler som sikrer fuld transparens i samarbejdet mellem læger og Novo Nordisk. Sådan samarbejdet er rapporteret til myndighederne, sådan at der netop er klarhed om hvilke services der er ydet og vederlaget herfor. Det er netop disse regler som kontrakten indeholder.

Efterfølgende har Dagbladet Information rettet deres omtale af programmet, hvor avisen skriver følgende:

”I Deadline-udsendelsen får man det indtryk, at Bolette Friederichsen blev tilbudt et stort beløb af Novo Nordisk, og at der var tale om en fast økonomisk relation. Kontrakten omfatter dog kun et enkelt møde, som Bolette Friederichsen blev tilbudt i alt 8.100 kroner for at deltage i, svarende til en timeløn på 1.800 kroner.”

Novo Nordisk er i fortsat dialog med DR for at bede dem dokumentere deres anklage eller rette deres artikel og opslag på sociale medier. DR har indtil videre ikke dokumenteret deres insinuationer.

Vi kan på det kraftigste afvise, at der er nogen som helst sammenhæng mellem kontakten til Bolette Friderichsen og vores eller hendes deltagelse i medierne.

Grunden til at det danske datterselskab rakte ud til Bolette Friderichsen i egenskab af formand for Dansk Selskab for Almen Medicin skyldes, at vi ønsker at være i dialog også med dem der har andre holdninger end os selv. Det har altid været vores tilgang til debatter om kontroversielle emner, og er det også nu hvor emnet er overvægt og medicin.

Den konkrete dialog med Bolette går tilbage til april og drejede sig om en invitation til at deltage i et møde i Randers med andre læger. Når vi inviterer til den type arrangementer er det gældende praksis at tilbyde et fair vederlag for den tid mødedeltagerne bruger. Den kontrakt man så i givet fald indgår følger naturligvis de gældende regler for vederlag i branchen.

Der er intet i vores kontrakt der indikerer eller omtaler at deltagerne ikke må udtale sig eller at vi vil forhindre dette. Vi sikrer blot at hvad der diskuteres på selve mødet er fortroligt. Alt hvad der sker uden for disse møder, har Novo Nordisk ingen indvirkning på eller interesse i.

Pressehenvendelser om Novo Nordisk, herunder anmodninger om interview med Executive Management-medlemmer, kan rettes til:

Mediekontakter i Novo Nordisk Hovedkvarter

Hvis din henvendelse drejer sig om det danske datterselskab, kan du kontakte Markus Hochmuth, +45 30 75 75 16.

Du er altid velkommen til at kontakte kundeservice i forbindelse med:

Kundeservice Danmark
Rådgivning mandag-fredag ml. kl. 9-17 på telefon og/eller email.
Telefon: +45 80 20 02 40 (gratis nummer)
Kontakt os

Her kan du finde vores mediearkiv og Broadcast room, hvor du bl.a. kan se videoer

Novo Nordisk udsender løbende pressemeddelelser og nyheder (på engelsk).

Hvis du ønsker at modtage nyhederne fra hovedkontoret, kan du tilmelde dig her

I vores download center finder du materialer (fx årsrapporter, præsentationer og magasiner), som frit kan downloades. Du kan tilgå download centret her