Praktikugen giver indsigt i vores virksomhed og nogle af de mange forskellige jobfunktioner, som vi har i Novo Nordisk. Typisk kommer eleven i erhvervspraktik i tre forskellige jobs og afdelinger sammen med en lille gruppe af andre erhvervspraktikanter. Man kan fx komme i praktik som:
- Procesoperatør eller automatikteknikker i vores produktion
- Kemiker eller laborant i en forskningsafdeling
- Kok i en af vores kantiner
- Kommunikationsassistent eller controller
... og rigtig meget mere.
Hvor man kommer hen får eleven at vide en uge før erhvervspraktikken starter.
Man kan søge om at komme i erhvervspraktik i Novo Nordisk, hvis man:
- Går i 9. til 10. Klasse.
- Taler dansk og kan begå sig på engelsk.
- Er nysgerrig på hvilke jobs, der er i Novo Nordisk.
- Har mod på at deltage i samtaler og stille spørgsmål i plenum.
- Kan arbejde selvstændigt og har lyst til at løse konkrete arbejdsopgaver, der er inspireret af vores hverdag.
- Kan deltage i tidsrum mellem klokken 8-19
Alle erhvervspraktikanter får god vejledning og har altid nogen at spørge til råds.
I 2026 tilbyder vi erhvervspraktik i 5 uger:
- Uge 17 i Måløv og Ballerup (fuldt booket)
- Uge 39 i Måløv, Ballerup og Ganløse (fuldt booket)
- Uge 41 i Bagsværd, Søborg og Gentofte (fuldt booket)
- Uge 44 i Hillerød og Allerød (fuldt booket)
- Uge 46 i Kalundborg
Under praktikugen er du dækket af Novo Nordisks forsikring, så du kan føle dig tryg ved at deltage under erhvervspraktikugen.
For at du kan indsende din ansøgning og komme i betragtning, skal du og din forælder eller værge sammen læse betingelserne for ansøgning. Din forælder eller værge skal udfylde formularen til den praktikuge, du ønsker at søge. Formularen finder du nedenfor.
I skal også læse dokumenterne “Samtykkeerklæring og information om behandlingen af dine personoplysninger” og “Fortrolighedsaftale”.
Det er også forælder eller værge, der skal acceptere og underskrive dokumenterne. Dokumenterne skal være Novo Nordisk i hænde senest 10 hverdage fra ansøgningstidspunktet.
Herudover skal du kontakte den UU-vejleder, der er tilknyttet din skole for udarbejdelse af en praktikerklæring. Praktikerklæringen skal også underskrives og sendes til Novo Nordisk.
Download dokumenterne her: “Samtykkeerklæring og information om behandlingen af dine personoplysninger” og “Fortrolighedsaftale”.
Du skal printe dokumenterne, underskrive samt scanne dem ind og sende dem til Novo Nordisk. Alle dokumenter skal sendes i underskrevet form til NNERHVERVSPRAKTIK@novonordisk.com.
Når vi har modtaget den udfyldte formular og alle dokumenter i underskrevet form, kan vi behandle din ansøgning.
Du modtager en skriftlig bekræftelse, hvis du får tildelt en praktikplads. Program med mødetider fremsendes ca. 1 uge, før praktikken starter.
Vær opmærksom på, at du kun søge om én praktikuge. Får du afslag, er du meget velkommen til at søge en anden uge.
Søg nu:
Ansøgning til erhvervspraktik i Novo Nordisk i uge 46 2026 (Kalundborg) – Fill in form
Spørgsmål kan sendes til nnerhvervspraktik@novonordisk.com