Søg vores Tekniker Pipeline for en livsforandrende karriere

Brænder du for teknologi og for at bruge dine tekniske færdigheder til gavn for dine kolleger og vores patienter over hele verden? Vi er en stolt life science-virksomhed på en mission for at sikre, at mennesker, der lever med en kronisk sygdom, kan leve et rigt liv.

Vi søger Teknikere med forskellige baggrunde og erfaringer til at understøtte vores produktioner. Hvis du er interesseret i at udvikle dine færdigheder i en stilling, hvor du vil være en værdifuld støtte til dine kolleger og sikre, at patienter verden over modtager livsvigtig medicin, så er denne Pipeline for dig.

Interesseret i at søge vores Tekniker Pipeline?
Læs mere og udtryk din interesse ved at skrive dig op til en af vores Tekniker Pipelines.

”Kan kun give min varmeste anbefaling til andre teknikere der gerne vil prøve en ny form for jobsøgning.”

– Formuleringstekniker i Måløv.

Som Tekniker arbejder du med en kombination af produktion, optimering, såvel som udarbejdelse og opdatering af standard operating procedures (SOP’er) og instruktioner.

Afhængig af dine kvalifikationer, og den konkrete stilling, kan du komme til at arbejde med nogle af følgende opgaver:

  • Daglig drift og produktion: Fx. fermentering, kultivering, oprensning, eller fremstilling af tabletter.
  • Optimering: Fx. sparring omkring troubleshooting og procesobservationer.
  • Dokumentation og udarbejdelse af SOP’er: Fx. skrive instruktioner, eller data indtastning under GMP.

Hvis du ønsker at komme i betragtning til fremtidige stillinger som Tekniker, så upload dit CV her, og ansøg om at blive en del af vores Tekniker Pipeline. Hvis du kvalificerer dig til pipelinen, vil vi forsøge at finde det rette match mellem dig og vores ledige stillinger. 

Du søger dermed kun én enkelt gang, men du er alligevel i spil til de mange tekniker-stillinger, der løbende bliver slået op i Novo Nordisk. Vi forsøger at matche dig med præcis de stillinger, hvor det giver bedst mening.

Vi åbner op for vores Tekniker Pipeline i to måneder hver tredje måned; Januar, April, Juli og Oktober.

”Det der fungerede godt ved pipelinen var, at jeg kunne komme i betragtning til flere stillinger, uden at jeg skulle sende flere ansøgninger, som nok ville have været relativt ens."

– Upstreamtekniker i Bagsværd.

Du brænder for det faglige og tekniske aspekt, og du er du ivrig efter at lære og videreudvikle dine færdigheder.

For at kvalificere dig til Pipelinen for erfarne teknikere er det et krav, at du har:

  • Flere års relevant erfaring som tekniker.

Mens det er et krav, at du har færdiggjort én af følgende uddannelser for at kvalificere dig til Procesteknolog Pipelinen:

  • Procesteknolog/Levnedsmiddeltekniker/Mejeritekniker
  • Fødevareteknolog
  • Laborant

Som person beskriver du dig selv som:  

  • Struktureret, systematisk og har en høj kvalitetsstandard.
  • Omstillingsparat og fleksibel, så du trives i omskiftelige opgaver.

God til at samarbejde og kommunikere.

”Et par dage efter jeg søgte ind i pipelinen blev jeg kontaktet via telefon. Her blev jeg spurgt om hvad mine interesseområder og kompetencer er. Derfra gik det vel en lille uges tid, før jeg blev kontaktet igen angående et job som formulerings tekniker.”

– Formuleringstekniker i Måløv.

Hos Novo Nordisk Product Supply samler vi ekspertise fra hele verden, hvilket gør alt muligt. Vi arbejder sammen, selv når vi ikke er i det samme rum, på tværs af have og grænser og kommunikationslinjer. Fantastiske ting sker, når vi forbinder os.

Fra en observation på fabriksgulvet eller en enkelt linje kode. Fra nye teknologier til den vilje vi altid har haft, revolutionerer vi måden, vi udfører produktion på, og skaber forandringer for at hjælpe flere patienter med at leve bedre liv.

Men alt hvad vi opnår, skal starte et sted. Det starter med en vilje til at satse på vores idéer, tage dristige handlinger og arbejde for innovationer og løsninger.

Hos Novo Nordisk opmuntrer vi til en kultur, hvor vi åbent taler om vores udfordringer for at lære af dem og blive stærkere.

Sammen sørger vi for at skabe et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi fejrer både succeser og muligheder for læring.

Interesseret i at lære mere? Det kan du gøre lige her.

Hos Novo Nordisk Product Supply starter det hele med mod.

Hvis du lever op til de erfarings-krav, der er sat op for pipelinen, så vil du blive ringet op. Hvis du ikke lever op til kravene, så vil du forholdsvis hurtigt modtage et standardafslag fra systemet. Vi lover dig, at vi ringer inden for to uger, mens det i det fleste tilfælde faktisk sker allerede inden for et par dage. Telefonsamtalen er din første samtale ift. din vej ind i Novo Nordisk, hvorefter det vurderes, om du accepteres ind i pipelinen eller ej. Så forbered dig allerede gerne tidligt på fx din motivation, dine styrker og svagheder.

Du modtager enten en optagelses-mail eller et afslag. På den måde er du 100% klar over, om du er en del af pipelinen eller ej. 

Når du har modtaget din optagelses-mail og du er en del af pipelinen, så vil vi præsentere dit CV for ledere i Novo Nordisk, der ansætter nye teknikere.  Herfra vurderer lederen så, om du skal videre til en rigtig samtale eller ej. Dit CV bliver typisk sendt videre til flere ledere.

1.      Lås din profil op, når du søger. Når din profil er låst op, vil der stå: ”Profil synlighed: Novo Nordisk Recruiters Worldwide”.

2.      Skriv et par linjer om dine styrker og motivation i dit CV.

3.      Uddyb dine kompetencer og kvalifikationer i dit CV, så vi bedre kan matche dig med ledige stillinger.

4.      Forbered dig på telefonscreeningen. Herunder at skabe et godt førstehåndsindtryk, og bl.a. at tænke over din motivation, styrker og svagheder.

5.      Forbered dig på jobsamtalen, når du bliver inviteret. Vær klar på at fortælle om konkrete eksempler til samtalen.

6.      Tænk over hvem du kan give som referencer. Det skal mindst være én leder.

7.       Navngiv de dokumenter du vedlægger med de korrekte navne, f.eks. ”Eksamensbevis”.