Stilling
Vil du være en del af et team, der sikrer patientsikkerhed i verdensklasse? Vi søger en dygtig laborant til Novo Nordisks Virus Safety-team! Hvis du har erfaring med kromatografi og drømmer om at arbejde i et højt specialiseret miljø, hvor du kan gøre en reel forskel, så er dette din chance.
I denne rolle vil du få mulighed for at udføre og analysere
virus-clearance studier, hvor du bliver en afgørende del af
udviklingen af robuste processer, der effektivt fjerner eller
inaktiverer viruspartikler.
Jobbet
Som laborant hos os vil du få en vigtig rolle i arbejdet med
virus-clearance studier i et GMP-reguleret miljø. Her vil du indgå
i et tæt samarbejde med både laboranter og kemikere, og få
mulighed for at arbejde med avanceret laboratorieudstyr og teknikker.
Dine arbejdsopgaver vil være varierede og spænde bredt – fra
kromatografiske ÄKTA-kørsler og qPCR til aseptisk cellebaseret
arbejde og produktion af medier. Du vil også være ansvarlig for
dokumentationen af analyseresultater samt praktiske opgaver som
bestilling af reagenser og modtagelse af processmateriale.
Denne stilling kombinerer praktisk laboratoriearbejde med
opgaver inden for dokumentation og kvalitetssikring. Vi
prioriterer et godt arbejdsmiljø og løbende procesoptimering, og
du vil få ansvar for at identificere forbedringsmuligheder samt
bidrage til effektivisering af vores arbejdsrutiner.
Dine primære opgaver:
• Udførelse af virus clearance
studier og tilknyttede laboratorieanalyser
• Arbejde med
ÄKTA-systemer, oprensningsrobotter og qPCR
• Aseptisk
håndtering af mammale celler og cellebaserede assays
•
Dokumentation af resultater og kvalitetssikring i
overensstemmelse med GMP
• Praktisk drift, herunder
bestilling af varer og håndtering af processmateriale
Kvalifikationer
For at kvalificere dig til stillingen, skal du:
•
Være uddannet laborant eller bioanalytiker.
• Praktisk
erfaring med kromatografiske metoder og kendskab til ÄKTA-systemer
er en fordel.
• Have forståelse for og interesse i
proteinkemi.
• Erfaring med qPCR er en fordel.
•
Kendskab til arbejde med mammaceller betragtes som et ekstra plus.
Som person ser vi gerne at du:
• Er positiv og
engageret med et naturligt gåpåmod.
• Trives i samarbejde,
men arbejder også struktureret og selvstændigt.
• Har sans
for detaljer og er omhyggelig med dokumentation.
•
Kommunikerer flydende på både dansk og engelsk – skriftligt såvel
som mundtligt.
Da vi har en travl hverdag, er det vigtigt, at du er meget
systematisk og kan have flere bolde i luften på samme tid.
Om afdelingen
I Virus Safety-teamet – en vigtig del af Virology and Cell
Banks under CMC API Development – arbejder vi med at sikre
virussikkerhed i udviklingen af oprensningsprocesser til nye
lægemiddelkandidater. Vores arbejde foregår i laboratorieskala og
omfatter blandt andet studier af virusinaktivering og -fjernelse i
forskellige produktionsprocesser. Da vi understøtter stort set
alle udviklingsprojekter i Novo Nordisk, er vores opgaver både
alsidige og i konstant udvikling.
Vi er et dedikeret team bestående af 5 laboranter og 9 akademikere, der samarbejder i et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø. Præcision, dokumentation og høj kvalitet er grundpillerne i vores daglige arbejde, hvor proteinoprensning og molekylærbiologiske teknikker spiller en central rolle. Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og bidrage til arbejdet med innovative lægemidler i en dynamisk afdeling.
Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine
ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv.
Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med
usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række
muligheder for professionel og personlig udvikling.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Manager Josephine
Frederikke Kroman Larsen +45 3075 1129.
Ansøgningsfrist
01.06.2025. Bemærk venligst, at rekrutteringsprocessen
forløber over en længere periode. Vi anbefaler dog, at du sender
din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende vurderer indkomne
ansøgninger. Samtaler forventes efter ansøgningsfrist.
Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning, men vi ser gerne, at du
skriver om din motivation og bidrag til jobbet i dit CV.
Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da
det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.