Stilling
Calibration Technician
Jobbeskrivelse
Har du erfaring med kalibrering, og brænder du for at bruge din viden et sted, hvor den gør en reel forskel for patienter verden over? Trives du med at samarbejde på tværs af faggrupper for at sikre, at vores faciliteter lever op til gældende krav? Så kunne du være den Kalibreringstekniker, vi søger til vores site i Gentofte.
Din nye rolle
Vi søger en Kalibreringstekniker til fast daghold på F4-niveau. Kalibreringsopgaverne vil primært være på produktionsudstyr, der støtter op om sitets aseptiske produktion. Kalibreringerne vil typisk være fysiske størrelser som tryk, temperatur og fugt, men andre typer af kalibreringer kan også forekomme. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Kalibrering af måleudstyr i SAP QM
- Kontoropgaver som eksempelvis håndtering af certifikater eller SAP opgaver
- Eventuelt håndtering af modtagelse og forsendelse af udstyr til kalibreringsinstitutter
Du bliver en del af et team på 9 kollegaer bestående af håndværkere og metrologiansvarlige. Du vil arbejde på fast daghold, men der vil forekomme arbejde uden for planlagt arbejdstid, da vi supporterer en 24/7-produktion.
Din nye afdeling
Du vil blive en del af en teknisk afdeling, der beskæftiger ca. 100 højt kvalificerede mennesker organiseret i otte teams med base i Gentofte. Vores fokus er at fremstille og levere fællesforsyninger til hele sitet, dette omfatter blandt andet ventilation (HVAC), køl til proces og HVAC, Water For Injection (WFI), clean steam, nitrogen, trykluft, udstyrskalibrering samt overvågning af faciliteter og projekteksekvering. Metrology teamet sikrer kalibreringen på tværs af alle afdelinger på site Gentofte.
Hos os vil du opleve et team, der opnår resultater i fællesskab, hvor alle tager sin del af ansvaret for at byde sig til med faglig sparring. Vi bringer vores gode humør og drive i spil hver dag for at skabe gode sociale rammer i en uforudsigelig hverdag. Derudover er et kendetegnet ved teamet vores ”can do mindset”.
Dine kvalifikationer
Som vores nye Kalibreringstekniker forestiller vi os, at du har en uddannelse som måletekniker, elektriker, elektromekaniker eller automatiktekniker suppleret med stærk teknisk forståelse. Du trives med administrativt arbejde og har et godt overblik. Herudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med kalibrering
- Har erfaring med at arbejde i et reguleret miljø (f.eks. i en lufthavn, fødevareindustri eller måske endda den farmaceutiske industri)
- Er flydende i skrift og tale både på dansk og engelsk
- Er fortrolig med forskellige IT-systemer, herunder gerne SAP
- Har erfaring med optimeringsprocesser og/eller kendskab til LEAN (dette er dog ikke et krav, men en fordel)
Som person har du en høj grad af struktur og planlægning i din måde at arbejde på. Du motiveres af en omskiftelig hverdag, udvikling og udfordringer, og så har du lyst til løbende at gennemføre forbedringer og optimeringer af processer samt arbejdsrutiner. Du er en initiativrig og selvkørende team-player med gode samarbejdsevner, idet der arbejdes tæt sammen med teamets kollegaer og øvrige afdelinger samt faggrupper. Evner du at håndtere pressede situationer og have mange bolde i luften med et konstruktiv can-do mindset, passer du godt ind i teamet.
Om Novo Nordisk
Hos Novo Nordisk bruger vi vores kompetencer, engagement og ambitioner til at hjælpe patienter i hele verden. Vi tilbyder chancen for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement mødes med muligheder for faglig og personlig udvikling.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior Kalibreringstekniker Flemming Schrøder på telefon +45 30 75 08 13 eller Manager Lise Schultz på telefon +45 34 44 67 93. Bemærk venligst, at hverken Flemming eller Lise vil besvare spørgsmål om din rekrutteringsstatus – Flemming og Lise vil kun besvare spørgsmål om stillingen.
Bemærk, at denne ansættelse er betinget af en ren straffeattest i overensstemmelse med gældende lokal lovgivning.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 12. april 2026.
Du behøver ikke at uploade en ansøgning. Vi vil i stedet bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV samt vedhæfte dit svendebevis. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores ansøgere.
Hos Novo Nordisk jagter vi ikke hurtige løsninger – vi skaber varig forandring for langsigtet sundhed. I over 100 år har vi været drevet af et enkelt formål: at bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme og hjælpe millioner af mennesker med at leve sundere liv. Denne dedikation driver vores konstante nysgerrighed og inspirerer os til at udfordre grænserne for, hvad der er muligt inden for sundhedspleje. Vi værdsætter forskellige perspektiver, søger modige idéer og bygger partnerskaber forankret i et fælles formål. Sammen gør vi sundhedspleje mere tilgængelig, behandler og forebygger sygdomme og baner vejen for løsninger, der skaber forandring på tværs af generationer. Når du slutter dig til os, bliver du en del af noget større – en arv af indflydelse, der rækker langt ud over i dag.