Opdagelse, udvikling og levering

I næsten 100 år har vi omsat de uopfyldte medicinske behov hos mennesker, der lever med en alvorlig kronisk sygdom, til innovative lægemidler og medicinsk udstyr som f.eks. vores insulinpenne. 

Vores eksisterende behandlinger er til gavn for millioner af mennesker i verden, der lever med diabetes, svær overvægt og sjældne blod- og endokrine sygdomme. 

Fra vores laboratorier til vores fabrikker opdager og udvikler vi innovative biologiske lægemidler og gør dem tilgængelige for patienter over hele verden.

Vores fokus er på de alvorlige kroniske sygdomme, der rammer hundreder af millioner af mennesker, og som er nogle af de mest presserende globale sundhedsmæssige udfordringer.

Ved at forene vores innovation og kommercielle ekspertise kan vi trække på den indsigt, vi har fået fra patienter og partnere, for på den måde at omsætte dristige idéer til livreddende og forebyggende lægemidler.

Vi foretager langsigtede investeringer i nye behandlinger og teknologier, herunder stamcellebaserede terapier, for løbende at fremme udviklingen af medicinsk udstyr og digitale sundhedsløsninger.

Hvis en person med en kronisk sygdom ikke får den rette pleje og behandling eller slet ikke behandles, er der risiko for at udvikle livstruende komplikationer. For mennesker med diabetes kan det f.eks. være synstab og fodsår og nyre- og hjerte-kar-sygdomme, som kan være dødelige.  

Sårbare samfund og lavindkomstlande rammes ofte hårdest. Omkostningerne og adgangen til lægebehandling kan være en uoverkommelig belastning for den enkelte, dennes familie og endda hele samfund.

Vores langsigtede ambition er at skabe adgang til billig diabetesbehandling  i alle lande for sårbare patienter, især børn med type 1-diabetes, som vil dø uden den rette pleje og behandling.

Vi investerer også i forebyggelse af kroniske sygdomme. Vores ambition er at forhindre, at over 100 millioner mennesker får type 2-diabetes inden 2045. 

Se, hvordan vi bekæmper diabetes.

Raghu Ramaswamy og Riyanka Dixit, Novo Nordisk Indien.